Blomme

Udgivet den 28. august 2015 af Innovaconsult

En karakteristisk smag af blommer, lidt krydret, sød og aromatisk. Blommesmagen har desuden noter af bær/kirsebær, frugt, grøn, blomst, citrus, nød og fed. Smagen af blomme findes ofte i søde rødvine.

Udgivet i

Definitioner

Krydret

Ordet krydret forbindes med smag og duft af krydderier. Krydderier deles typisk op i to kategorier - de "søde" - som kanel, allehånde, nellike og stjerneanis - anvender vi i kager og desserter. De stærke/"savoury" krydderier som peber, karry og paprika - anvender vi ofte i madretter, sammen med kød og grøntsager. Krydderier kan også grov-inddeles efter smagsnuancer; de bitre (gurkemeje, bukkehornsfrø..), de brændende/varmende (peber, chilipulver, sennepsfrø..), de urte/træagtige (enebær, laurbærblade..), de milde/friske (birkes, citronskaller..), de søde (lakridsrod, vanille...). Krydderier adskiller sig fra krydderurter ved et højere olieindhold og lavere vandindhold, samt ved at de anvendte dele af planten typisk er frø, rødder eller bark - hvor det oftest er bladene der anvendes fra krydderurter.

Nød

Nødder indeholder typisk både søde, ristede, træagtige, grønne og fede noter. Nøddesmagen fungerer godt i både det søde og det salte køkken - derfor ser vi både nødder i forretter, hovedretter - og i desserter, snacks, slik og chokolade. Stoffet oct--en--one giver en karakteristisk nøddesmag. Eksempler: Valnød, jordnød, hasselnød, mandel. Kastanier, pinjekerner, pistacier og cashewnødder er særligt søde i smagen.\r\nHasselnødden har sin karakteristiske smag fra det kemiske stof Filbertone (heptenon). Ved ristning fremmes denne smag. Udover de nøddeagtige nuancer, har hasselnødden sødlige, fede og friske nuancer. Se også beskrivelse af "Mandel".

Blomme

Grøn

En grøn aroma med skarpe noter, samt friske noter af græs, samt en vis bitterhed. Forskellige grønne dufte og smage er: nyslået græsplæne, grønne blade, grønne æbler, agurk, olivenolie. Skaldyr - som f.eks. østers har også en grøn note. De grønne nuancer stammer kemisk set typisk fra alkoholer, som f.eks. hexenol (grønne blade) og aldehyder som nonadienal (agurk).

Frugt

Der finde et hav af frugttyper, alle med hver deres karakteristiske smag. For hver type findes endvidere en række sorter/varieteter, som igen har hver deres særlige smag. Typisk vil der smagsmæssigt være både syre, sødme og frugtnuancer, som primært stammer fra estere. Nogle frugter får deres særlige karakter fra særlige kemiske stoffer eller stofgrupper - som citrusfrugterne med limonen, ananas med de skarpe svovlforbindelser, hindbær med blomsternoter fra alfa-ionon.

Fed

Smag og konsistens som kendes fra plante eller dyrefedt, samt frugter/grøntsager og nødder med højt fedtindhold. Konsistensen er ofte coatende - d.v.s. det kan føles som om der dannes en lidt fedtet belægningen på tungen. Eksempler: Smør, margarine, olivenolie, rapsolie, avocado, kokos.

Citrus

Citrusfrugter har typisk syrlige, friske nuancer (citron, lime), bitre (grapefrugt), søde, frugt (mandarin, appelsin) og blomsteragtige (bergamotte) smags- og duftnuancer. De forskellige citrusfrugter er generelt karakteriseret smags- og duftstoffer som limonen, mens citral mest findes i citron - og endnu mere i lime (i citrongræs er der endnu mere citral og i den mest ekstreme form af citral har vi myggespray. Et godt eksempel på, at doseringen har stor betydning for, hvordan duften opfattes). Karakteristisk for mandariner er gamma-terpinen og i appelsiner er det blandt andet valencen, der giver den karakteristiske duft og smag.

Bær

Bær har typisk syrlige, søde, blomster- og frugtagtige noter, men enkelte har mere skarpe eller bitre noter. Eksempler: Jordbær, stikkelsbær, tranebær, solbær, hindbær. Der er stor forskel på de forskellige bærtyper - hindbær har for eksempel karakteristiske blomsternoter fra stoffet alfa-ionon, som også findes i violer. Solbær derimod har den karakteristiske, skarpe catty note (faktisk lidt som kattetis) som stammer fra svovlforbindelsen 4-methoxy-2-methyl-2-mercaptobutanon.