Om InnovaConsult

InnovaConsult hjælper Fødevareproducenter med at sætte ord på smagen af deres produkter. Beskrivelsen af smagen kan anvendes i produktudvikling, kvalitetssikring og markedsføring – samt til at give forbrugeren en større smagsoplevelse.

InnovaConsults professionelle erfaring stammer fra fødevare- og medicinalvirksomheder indenfor; produktudvikling, forskning, forretningsudvikling, laboratorieledelse, informationssøgning, sensorik (vurdering af smag og konsistens) og innovation.

InnovaConsult blev grundlagt i 2010 og udfører primært opgaver indenfor sensorisk vurdering, ”kemien bag smagen” og anden innovativ og teknisk-videnskabelig support. Derudover arbejder vi med sensorik i markedsføring, produktudvikling og food pairing.

InnovaConsult har erfaring med produkter som chokolade, tyggegummi, æbler, vin, ost, olie, sirup, mjød, tang, brød og krydderurter.

lisbeth

Lisbeth Ankersen, indehaver af InnovaConsult:

”Når innovation og smag er en passion”
Jeg er kemiker, supersmager og ”smagsnørd” – og har de seneste 21 år arbejdet med at undersøge, udvikle og beskrive smagen af forskellige fødevarer.

Jeg blev uddannet Cand. scient fra  Århus Universitet i 1994 og har siden været i medicinal- og fødevarebranchen. Her har jeg arbejdet som produktudvikler, udvikler af kemiske analysemetoder og som teknisk innovationschef i danskejede og internationale firmaer. I foråret 2010 startede jeg InnovaConsult, og har siden arbejdet som konsulent for danske og udenlandske firmaer.

Opgaverne spænder fra smagsvurdering af bl.a. gamle danske æblesorter, gourmetoste, slik, honning, mjød og vin til undervisning i vin- og chokoladesmagning, samt generel formidling af smagens teori og praksis. For at kunne ”dykke ned i smagen” benytter jeg mig af information om de smagsstoffer, fødevaren indeholder og et hav af små referenceflasker inden den sensoriske test (test af smag, duft og konsistens).

Hver gang åbnes en ny verden af smag. Beskrivelsen af smagen kan anvendes i produktudvikling, kvalitetssikring og markedsføring og til at give forbrugeren en større smagsoplevelse.

De seneste opgaver i InnovaConsult:

–      Sensorisk vurdering af 150 økologiske æbler

–      Sensorisk vurdering samt smagskemisk baggrund af Arla Unika oste

–      Underviser på chokolatieruddannelsen

–      Undervisning og foredrag for foreninger og firmaer, blandt andet Food Festival, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening

–      Smagsdommer og foredragsholder ved Danish International Food Contest

Indslag med Lisbeth Ankersen





Bliv klogere på smag! Tilmeld dig vores nyhedsbrev