E – H

e | f | g | h
Total list
Harmonisk -  Selvom man forsøger at beskrive en smag på en objektiv måde, kommer man alligevel ofte til at bruge ord som harmonisk og balanceret, når man udvikler produkter eller retter. Det er svært at sætte en præcis formel op for, hvornår noget er velsmagende, harmonisk eller balanceret – men der vil f.eks. ofte være en øvre grænse (og en nedre) for hvor sødt man synes et produkt skal være. Det handler om ens personlige smagspræferencer, men også om alder og nationalitet/kulturel baggrund. Der er f.eks. en tendens til at børn foretrækker sødere smage end voksne og at amerikanske produkter ofte er sødere end europæiske. For at balancere en smag, som er for sød, kan man anvende friske nuancer som f.eks. citrus eller mynte, salt, bitterhed eller syrlighed. På den måde vil smagen opfattes mere harmonisk og balanceret.
Harpiks -  Frisk, skarp, fyrrenåleagtig duft som kendes fra harpiks og retzina.
Harsk -  Skyldes ofte oxidering af fedtstoffer og giver ubehagelig off-note. Eksempler: Gamle chips, gamle pomfritter, gammelt olie
Hasselnød -  Hasselnødden har sin karakteristiske smag fra det kemiske stof Filbertone (heptenon). Ved ristning fremmes denne smag. Udover de nøddeagtige nuancer, har hasselnødden sødlige, fede og friske nuancer.
Hindbær -  Smag og duft af modne hindbær. Hindbær har intens sødme og syre - samt grønne nuancer og en karakteristisk blomsternote, som primært stammer fra stoffet alfa-ionon.
Honning -  Smager generelt sødt, men det er en kompleks sødme, som kan variere meget afhængig af typen af honning. Man kan inddele honning i kraftige og milde typer. Af de kraftige typer er der for eksempel lynghonning med karakteristiske bitre og trælignende noter, samt mørke noter som brun farin. Milde honningtyper, som akacie eller solsikke honning, er mere karakteriserede ved lette blomster- og frugtnoter samt karamel/bolsjenoter - ofte med en vokslignende baggrundsnote.
Honningmelon -  Der findes en række forskellige melontyper, som alle er karakteriserede ved deres søde, grønne, frugtnuancer. Nogle af de stoffer, der giver den mest karakteristiske melonsmag er aldehyderne melonal (2,5-dimethyl-5-heptenal) og Z-6-nonenal. Honningmelonens smag adskiller sig markant fra f.eks. vandmelonens, med dens honningsøde nuancer.
Hvid Chokolade -  Hvid chokolade består af kakaosmør, mælkepulver og sukker. Smagen er fed og sød, ofte med noter af vanilie
Hvidløg -  Hvidløg har en skarp lugt og skarpe, svovlagtige, brændende smag fra forskellige svovlforbindelser. Det rå hvidløg kan også have mildere smags- og duftnuancer som umodne hasselnødder og jordskokker. Der er stor forskel på de enkelte sorter - Mesidor er skarp og intens, mens Therador er mere mild med nødde- og jordskokke nuancer. Når hvidløget ristes kommer umami, karamel, søde og fede nuancer frem - blandt andet p.g.a. Maillard reaktion. Ved overristning kommer der tydelige bitre noter frem. Da hvidløg har et lavere vandindhold end almindelige løg, er det en fordel at tilsætte dem senere, så de ikke overristes og bliver bitre.
Hyben -  Hyben har en mild, sød, let syrlig, frugtsmag – og ofte en melet konsistens.
Hybenrose -  Tilhører rosenfamilien og har navnet Rosa rugosa (også kaldet Rynket rose). Findes ofte vildt langs strande og har store, intenst duftende, spiselige blomster (som blandt andet giver en fin blomsternuance til jordbær-og rabarbermarmelade). Se også beskrivelsen af Rose.
 -  Duften af hø er sødlig og urteragtig og karakteriseret ved stoffet coumarin. Eksempler: Tørret græs, lucerne og kløver. Duften findes sommetider i vin.

 

Fotokopier og prints fra denne hjemmeside er kun tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node eller InnovaConsult ApS. Print og kopiering skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Licens-/abonnementsbetalt adgang til hjemmesiden inkluderer ikke papirkopier/prints. 

Indslag med Lisbeth Ankersen





Bliv klogere på smag! Tilmeld dig vores nyhedsbrev