A – D

a | b | c | d
Total list
Candy floss -  Intens sødme på grund af opvarmning af sukker under fremstilling. Eksempler: Bolcher, candyfloss, karamel.
Cerealier -  Morgenmadsprodukter; havregryn, müsli, corn flakes. Trods den generelt milde smag, finder man ofte smags- og duftnuancer som nød, korn, sød, syrlig, mild, vanille i morgenmadsprodukter.
Champignon -  En lidt jord- og svampeagtig duft med noter af frisk skovbund, mos, nødder og træ.
Chili -  Når vi spiser chili påvirkes vi både af smagen og duften, men også smerten når chilien river i mund og hals. Det er trigeminalnerverne på tungen der irriteres af capsaicin. Vil man undersøge de fine smagsnuancer i forskellige chilityper nærmere, kan man med fordel fjerne frø og frøstol, hvor -% af capsaicinet sidder. Gør man det kan man finde nuancer som grøn peber, grøn (som i melonskal), grøntsag, frisk, agurkeskræl, bitter, gulerodstop, syrlig, sød, anelse brændende, let metallisk, frugt, krydret, tomat, drivhus/tomatstængel, aromatisk og blomst. I chili er det stoffer som linalool der giver citrus- og blomsternuancer, hexenol giver friske, grønne melonskalsnuancer og methoxy-isobutylpyrazin giver grøntsags- og grøn peber nuancer.
Chokolade -  Chokoladesmagen kommer fra kakaobønnerne på kakaotræet. Kakaobønnen er i sig selv ret bitter og mørk i smagen, men når den fermenteres og ristes og blandes med sukker i chokolade kommer de fine nuancer som frugt, træ, blomst, tobak, rom, nød og vanille frem.
Citron/Citronskræl -  Citrusfrugter har typisk syrlige, friske nuancer (citron, lime), bitre (grapefrugt), søde, frugt (mandarin, appelsin) og blomsteragtige (bergamotte) smags- og duftnuancer. De forskellige citrusfrugter er generelt karakteriseret smags- og duftstoffer som limonen, mens citral mest findes i citron - og endnu mere i lime (i citrongræs er der endnu mere citral og i den mest ekstreme form af citral har vi myggespray. Et godt eksempel på, at doseringen har stor betydning for, hvordan duften opfattes). Karakteristisk for mandariner er gamma-terpinen og i appelsiner er det blandt andet valencen, der giver den karakteristiske duft og smag.
Citrongræs -  Citrongræs er lange strå/blade fra Cymbopogon flexuosus eller Cymbopogon citratus. Citrongræs indeholder meget citral og lidt limonen, som giver de friske citrusnoter. Blomsternoterne kommer bl.a. fra geraniol (rose). Se også beskrivelsen af Citrus.
Citronmelisse -  Citronmelisse har sin karakteristiske friske citrusduft fra citral, blomsternoter fra citronellal, linalool og geranyl acetat og de grønne gulerods/gulerodstop noter fra caryophyllen.
Citrus -  Citrusfrugter har typisk syrlige, friske nuancer (citron, lime), bitre (grapefrugt), søde, frugt (mandarin, appelsin) og blomsteragtige (bergamotte) smags- og duftnuancer. De forskellige citrusfrugter er generelt karakteriseret smags- og duftstoffer som limonen, mens citral mest findes i citron - og endnu mere i lime (i citrongræs er der endnu mere citral og i den mest ekstreme form af citral har vi myggespray. Et godt eksempel på, at doseringen har stor betydning for, hvordan duften opfattes). Karakteristisk for mandariner er gamma-terpinen og i appelsiner er det blandt andet valencen, der giver den karakteristiske duft og smag.
Corn flakes -  Ristede majsflager, som er knasende sprøde med smagsnoter som ristet, sød, majs og lidt salt.
Coumarin -  Organisk forbindelse i planter som giver den karakteristiske, sødlige, let parfumerede duft af nyslået hø. Kendes også fra duften af skovmærker og mjødurt. Coumarin findes også i kanel. Der har været en del presseomtale af coumarinindholdet i blandt andet kanelsnegle, da der er en ovre grænse for dagligt indtag (TDI) på , mg/kg kropsvægt.
Cremet -  En lidt "blød" definition som både anvendes om konsistens og mundfølelse, som er blød, homogen, fed - eventuelt lidt coatende. Smagsmæssigt dækker det over mild smag, fløde-, mælke- og kokosagtige nuancer, som typisk stammer fra de kemiske stofgrupper ketoner og laktoner.
Cypres -  Friske, skarpe grønne, træ- og  harpiksnoter – minder om enebær. Anvendes ofte i parfumer - særligt maskuline, grønne parfumer.

 

Fotokopier og prints fra denne hjemmeside er kun tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node eller InnovaConsult ApS. Print og kopiering skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Licens-/abonnementsbetalt adgang til hjemmesiden inkluderer ikke papirkopier/prints. 

Indslag med Lisbeth Ankersen





Bliv klogere på smag! Tilmeld dig vores nyhedsbrev