I – L

j | k | l
Total list
Jod -  Jod er et mineral, hvis smag kan beskrives med noter som salt, metallisk, medicinsk/”hospitalsagtigt”, plasterlignenede og hav. Der findes meget jod i tang, skaldyr og saltvandsfisk. Smagen af jod findes for eksempel i tang, skaldyr og whisky.
Jord -  Fugtig muld eller jord. Karakteristisk duft af frisk pløjet jord. Findes for eksempel i rødbeder, rå svampe og kartoffelskræller. Det kemiske stof geosmin er det primært ansvarligt for jordsmagen i f.eks. rødbeder.
Jordbær -  Sødt bær med noter af frugt, slik (candyfloss/smeltet sukker) og blomster samt cremede og grønne noter. Jordbærs karakteristiske frugtaroma findes ofte i rosévin. Vilde jordbærs duft og smag er mere blomsteragtig end kultiverede jordbærs. Smagen af jordbær er utrolig populær og appellerer til alle aldersgrupper. Geografisk er der dog stor forskel på, hvilken slags jordbærsmag man foretrækker – således er grøn jordbær populær i England, mens man i Frankrig foretrækker en blomsteragtig jordbær og i USA en mere marmeladeagtig jordbærsmag. Kemisk stammer den karakteristiske, søde, jordbærsmag fra stoffer som furaneol.
Jordskok -  Jordskokken er i familie med artiskok og skorzonerrod og smagen minder også lidt om disse. Jordskokken har en fin, mild, ret sød smag. Et af de stoffer, som giver jordskokken dens søde smag er inulin, som er en af de kulhydrater, som ofte anbefales til personer med sukkersyge.
Jordslået -  Kaldes også kældernote og forbindes med lugten af mug og meldug. Meldug er en ubehagelig, jordslået lugt af skimmelsvamp der findes som en off-note i nogle fødevarer, f.eks. som en fejl i vin. Meldugaroma i koncentreret form kan du bl.a. opleve hvis du tager en tur i Mønsted kalkgruber.
Juicy -  Saftig mundfølelse ofte forbundet en frisk, syrlig frugtsmag. Eksempler: Appelsin, æble.

 

Fotokopier og prints fra denne hjemmeside er kun tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node eller InnovaConsult ApS. Print og kopiering skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Licens-/abonnementsbetalt adgang til hjemmesiden inkluderer ikke papirkopier/prints. 

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/3/1/d/innovaconsult.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399
Indslag med Lisbeth Ankersen





Bliv klogere på smag! Tilmeld dig vores nyhedsbrev